Vi er medlem af Landsforeningen for Digelag i Danmark, som blev stiftet på generalforsamling 25. okt. 2023 i Odense. Vores formand Jørgen deltog.
Her kan du se foreningens vedtægter og referat fra generalforsamling 25. 10
Og nedenfor første udmelding fra den nyvalgte bestyrelse
Velkommen som medlem i Landsforeningen for Digelag i Danmark!
Interessen for at være medlem af landsforeningen har været stor; og i bestyrelsen finder vi det meget tilfredsstillende, at vi på nuværende tidspunkt har fået positive tilbagemeldinger fra ca. 40 digelag fra hele landet. I bestyrelsen har vi som mål, at vi til næste generalforsamling, i uge 43 i 2024, tæller 80 medlemsforeninger.
Vores kasserer, Allan Lund har allerede fået oprettet bankkonto til landsforeningen og er allerede i gang med at udsende fakturaer til digelagene / grundejerforeningerne. Indmeldelsesgebyret er 500 kr. – og årligt gebyr er 250 kr.
Vi har fået købt domænenavn – og det er vores håb, at vi snart har kan præsentere en hjemmeside med oplysninger om foreningen mv. Web: www.digelagdk.dk.
Interessen for landsforeningen har vi også kunnet mærke ved, at vi allerede er inviteret til møder med bl.a. Danske Regioner, KL og repræsentanter fra folketingets partier.
I bestyrelsen har vi opstillet følgende hovedområder, som vi vil tage fat på:
1. lovgivning
2. organisering
3. finansiering
Gennem nyhedsbreve vil vi jævnligt informere om vores arbejde.
Kontakt os gerne, også hvis der er fejl i forhold til navne, mailadresser, CVR-numre mv.
Referat fra stiftende generalforsamling og vedtægter er vedhæftet denne mail.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen, Landsforeningen for Digelag